JCN Bolig indgår samarbejde med Ruca Forsikringsmægler

Vi har indgået et samarbejde med Ruca Forsikringsmægler.

Formålet er primært:

  1. At samle al skadeshåndtering ét sted
  2. At sikre, at vores organisation altid er optimalt og konkurrencedygtigt dækket på forsikringsområdet

Hvad betyder det for jer?
I jeres dagligdag vil I især mærke ændringen ved skader.
Har I en skade på byggepladsen (fx vandskade, tyveri, påkørsel mv.), skal I fremover kontakte:

De guider jer gennem hele processen.

Det samme gælder ved projekteringsfejl eller rådgiverfejl – her kontakter I også Ruca direkte.

 

Ved arbejdsskader skal I fortsat kontakte Jytte.

 

Samarbejdet ændrer ikke på, at vores løbende forsikringer (arbejdsskade, ansvar, biler mv.) fortsat er hos Topdanmark.

Husk at Ruca er på vores side. De er ikke et forsikringsselskab, men vores rådgiver og sparringspartner, hvorfor man altid kan række ud til dem.

Quickguide findes her: Skabeloner – Dokumenter –> 00 – Fælles dokumenter –> Administration_Quickguide_forsikringsanmeldelse

Ved spørgsmål er man velkommen til at tage fat i Palle Breindahl Schmidt.

JCN Bolig skifter til Velliv Sundhedssikring pr. 1/1 2026

Vi har indgået samarbejde med Velliv Sundhedssikring, hvorved samarbejdet med Gjensidige Sundhedssikring ophører pr. 31. december 2025.

Hvad betyder det for jer?

  • Bedre dækninger herunder udredning og cancer care
  • Billigere priser (også hvis man ønsker sin bedre halvdel dækket)

 Igangværende behandling?

  • Som udgangspunkt kan igangværende behandling fortsætte i op til 3 mdr. efter ophør – dvs. indtil 31. marts 2026.

Hvorfor skiftet?

Før sommerferien 2025 blev JCN Bolig præsenteret for Velliv Sundhedssikring, som vi kender det fra blandt andre Gjensidige. Årsagen til at Velliv nu tilbyder sundhedssikring er primært for at kunne iværksætte behandling hurtigt, hvis medarbejdere får behov for hjælp, og på den måde imødekomme langvarige og dyre sygdomsforløb. Velliv Sundhedssikring sker i samarbejde med Dansk Sundhedssikring, hvorfor I ikke skal blive forvirret, hvis der står Dansk Sundhedssikring på nogle dokumenter.

Siden Mølholm blev opkøbt af Gjensidige, er det vores oplevelse, at kvaliteten og dækningen er forringet samtidig med at prisen kun er gået op.

Som virksomhed har vi pligt til at sikre de bedste vilkår og priser for vores medarbejdere, hvilket opfyldes med skiftet til Velliv Sundhedssikring.

I kan læse mere om dækninger under Skabeloner – Dokumenter –> 00 – fællesdokumenter –> Personaleforhold_Sundhedssikring_Velliv 1.1.2026

Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at tage fat i Palle Breindahl Schmidt.

Ny leverandør af el

Vi har indgået samarbejde med Strømlinet, hvorved samarbejdet med AURA ophører pr. 31. december 2025.

Hvad betyder det for jer?

  • Fra d.d. skal målere tilmeldes hos Strømlinet fremfor AURA.
  • Alle nuværende målere sørger Strømlinet for at flytte fra AURA til Strømlinet pr. 1. januar 2026.
  • Entreringsnotat på 720 El er opdateret med Strømlinet. Vær OBS på at informere elektriker på byggesagen om, at det fremadrettet er Strømlinet vi benytter.
  • Fremadrettet vil vi blive samlefaktureret, således hver byggeplads kun modtager én samlet faktura med kWh-forbrug og fakturabeløb.

Hvorfor skiftet?

Årsagen til at vi flytter skyldes flere forhold. Dels har AURA omstruktureret sig og implementeret nyt faktureringssystem, hvilket desværre har forringet deres service. Og dels er vores to tidligere kontaktpersoner, Lone og Morten, skiftet til Strømlinet, hvorfor de kender JCN Bolig i forvejen.

Det vil fortsat være grøn strøm vi anvender på alle vores byggepladser og kontorer.

Hvis I har spørgsmål er I velkommen til at tage fat i Palle Breindahl Schmidt

Tak Jytte!

Så kan vi se hvor Jytte fik inspirationen for til at gaver til pakkeleg 🙂

3 KW varmeblæsere

Er der nogen der ligger inde med 3KW varmeblæsere.

Så giv mig lige et ring 

MVH Peer Knorr

Tillykke Ole !!

Ole har 20 års jubilæum.

Interimsdøe og trapper, Søagerhusene, Smørum

Hej.

Er der nogen der vil få interimsdøre og trapper i overskud omkring uge 22-24. 

KUN BRUGBARE elementer  🙂

Skriv gerne til ptk@jcn-bolig.dk.

På forhånd tak

 

Sponsorat i Gjellerup

Vi har i går leveret nye bolde og drikkedunke til serie 1 holdet i Gjellerup. De var allerede i brug i går aftes til pokalkamp.

Spillerne har udvist en meget stor grad af taknemmelighed. Og vil passe på vores fælles byggeplads i området 🙂

Kids Aid med Bakken Bears

JCN Bolig deltog i ugens Kids Aid indsamling i Bakken Bears til fordel for kræftramte børn donerede, hvor det lykkedes af indsamle kr. 40.000. Pengene er nu på vej til børnene og deres berørte søskende. 

Ny form for skiltning…

Synliggørelse af det gode samarbejde i byggeriet.